Kend dine spar-tid-redskaber

Google Blogoscoped spurgte nogle af deres bekendte om hvordan de kommer igennem informationsstrømmen uden at spilde tid. Ikke overraskende fylder email en hel del. Nogle anbefaler at besvare dem med det samme, eller bruge et post system hvor du har mulighed for en ignore-knap. Andre indstiller posten til kun at vise overskrifter.
Noam Chomsky erkender ganske åbent at han ikke har svar på det. Andre mener at du skal styre din trang til at kommentere på alting. Matt Cutts anbefaler at du fra morgenstunden skriver et par ting ned som du vil nå, og så fokuserer på det.
I en af kommentarer står at folk der har problemer med informationsstrømme er de folk som også ønsker det.
Mange fremhæver rss-læsere som fx Google Reader. Der er talrige muligheder. Det kræver blot at du gør en minimal indsats for at lære de mange nye værktøjer at kende. Jeg har taget nogle til mig, men fra kommentarerne kan jeg se at andre bruger en anden form for værktøjer. Og det lyder altsammen helt fint.
Moralen af indlægget må være at informationsstrømmen egentligt ikke er noget problem. Det gælder bare om at være rigtigt klædt på. Altså lidt som den med vejret: Der findes ikke dårligt vejr. Kun dårlig beklædning.
Link
Google Blogscoped.

Teenagere på biblioteket

Michael Casey og Michael Stephens diskuterer i Library Journal (fra 15. maj 2008) bibliotekarers holdning over for teenagere, især hvad angår brugen af internettet. Bl.a. det social net. En af pointerne er at lade være med at opfatte teenagere som en samlet, homogen gruppe som skal behandles ens.
Som et eksempel nævner Michael Caset at hans hjembys bibliotek har forbudt brug af Facebook og MySpace. Begrundelsen er slagsmål, upassende sprog og biler som bliver spærret inde på parkeringspladsen af teenagere. Derimod er Flickr stadig tilgængelig.
En af hans pointer er at det ikke er teknologien som er problemet, men en lille gruppe af teenagerne. Hvis alle teenagere bliver slået i hartkorn med dem, vil det ikke vare længe før de dropper biblioteket.
De ønsker også at diskussionen flyttes fra at være et generationsproblem til at være et spørgsmål om opførsel. At der er nogen ting der ikke er tilladt på biblioteket. Fx hvis nogen fornærmer andre. Casey nævner som et eksempel problemet med larm fra strikning, men at bibliotekerne jo ikke forbyder strikning af den grund.
I Danmark tror jeg ikke problemet er så udbredt. Mit eget bibliotek, Københavns Hovedbibliotek, har et fornuftigt reglement som i det store hele dækker de to bibliotekarers holdning. Og som også de fleste, fra teenagere til pensionister, accepterer som fornuftigt.
Teenagere er ofte et eksperimenterende folkefærd som flirter med forskellige udtryksmåder, og det må de ansatte tage højde for. Her tror jeg nok at mange bibliotekarer kunne lære at begå sig med de unge ved at bruge minimal tid på nogle af de sider, som er præget af de unge. Det kan være internetspil og tilhørende fora, og så de nævnte sociale sider.
De unges opførsel og sprogbrug kan virke provokerende for nogle 'voksne'. Men ofte kan de betale sig at overlade politifunktionen til andre unge, eller i hvert fald sætte sig ind i om det nu også er så brutalt ment som det bliver opfattet.
De mener begge at det er forkert at forbyde teknologi eller internet (mobiltelefoner, spil, sociale hjemmesider osv.). I stedet skal der laves reglementer for anvendelsen af det.
Library Journal.

Jobopslag!

Hej Biblog-folk.

Hermed en mulig nyhed til blog'en:

Er du den nye bibliotekschef i Silkeborg? Silkeborg Kommune søger dynamisk og visionær leder af Silkeborg Bibliotekerne.
Silkeborg Bibliotekerne omfatter hovedbiblioteket, 4 lokalbiblioteker, 2 bogbusser samt Lokalhistorisk Arkiv.
Der er 83 engagerede medarbejdere, som er organiseret i selvstyrende teams, og der er generelt en høj grad af uddelegering.

Læs mere på http://www.silkeborg-bibliotek.dk

Venlig hilsen
Jørgen Høst

Man ved hvad man ved!

Internettet gør os ikke nødvendigvis klogere. Australsk forskning tyder nemlig på, at vi alligevel sorterer den information fra, som vi ikke er enige i.
- Vores undersøgelser viser, at selv om søgemaskiner finder frem til den "rigtige" information, så kan folk stadig drage de forkerte konklusioner, siger Enrico Coiera, der er professor i medicinsk informatik ved University of New South Wales.
I Australien er det bekymrende fordi mange bruger nettet til medicinske informationer og til indkøb af medicin.
Der arbejdes med at udvikle en søgeplatform, hvor man tvinges til at systematisere resultaterne, og dermed også tænke nærmere over de svar man får
Ingeniørens Netavis
Oprindelige forskningsresultater:
The impact of cognitive biases on information searching and decision making (pdf)

Helsingør Leksikon

I dag, torsdag d. 8 maj kl. 15 skulle Helsingør kulturudvalgsformand indvi et lokalhistorisk leksikon på internettet for hele Helsingør Kommune. Det indeholder 425 artikler, men da det er en wiki, må det forventes at antallet stiger hurtigt.
Det bliver interessant at følge dette leksikon. Wikipedia har allerede vist sit potentiale, og det er fint at se redskabet wiki anvendt til lokalhistoriske formål. Mange amatørlokalhistorikere har altså nu mulighed for at bidrage med deres ofte helt uvurderlige viden. Selvfølgelig skal vi vænne os til at være kritiske. Men netop wikier gør det muligt at checke hvem artikelforfatterne er, og det må vi håbe at Helsingør Leksikon holder i hævd.
Som gammel helsingoraner skulle jeg selvfølgelig slå op på forskellige artikler, som der allerede er startet på. Helsingør Værft er en meget kort artikel, men lur mig om ikke netop denne artikel vil vokse eksplosivt på kort tid. Der må da være masser af pensionerede værftsarbejdere som ligger inde med anekdoter og viden. Jeg kan endnu huske den tid hvor man sagde at når der løb et skib af stabelen, var der løbet et andet ud af hovedindgangen.
Wiibroe er et andet af nu hedengangne legendariske virksomheder. Den har til gengæld fået lidt mere omtale. Vi var mange som græd da De Forenede Bryggerier stoppede for produktionen af Danmarks bedste porter. Og for Rød Tuborg som netop her i pinsen i begrænset omfang igen er dukket op.

En fordobling af cirkulationstal på udvalgte materialer!

Nye formidlingsformer og bibliotekernes nye rolle i folkeoplysningen...

Projektet Engelsk for alle holder konference for at formidle de resultater, der indtil videre er opnået.

Evaluatoren skriver bl.a.:

"I disse år, hvor der er fokus på lifelong and lifewide learning..... er der særlig stort behov for projekter som "Engelsk for alle". ... Timingen er faktisk perfekt."

Program og tilmelding til konferencen på Roskilde Bibliotek d. 21. maj fra ca. 9.00 til 15.00( gratis )

Om Projektet:

Roskilde og Herning Bibliotekerne har samarbejdet om projektet. Vi har indrettet et meget anderledes rum i de to biblioteket, hvor de engelsksprogede materialer præsenteres lækkert og "in your face". Materialerne er både nyindkøbte, lette, sjove og anderledes bøger, film, spil og blade - men også grammatikker og sprogkurser fra den almindelige samling.

Se billeder fra indretningen på Flickr

Alene dette har medvirket til mere end fordobling af cirkulationstallene for samlingen.

Så anderledes formidling virker!

Portalen http://www.engelskforalle.dk/ har et stigende besøgstal. Pt. ca. 100 unikke brugere om dagen.

Her kan man finde et tjek, hvor man selv kan definere sit niveau. Derefter søger man i basen efter materialer, der passer til niveauet.

På gensyn i Roskilde

Intute

Emnekataloger er et omdiskuteret værktøj på internettet. Stort set alle danske er forduftet fordi de er for besværlige at vedligeholde. Altså hvis du da ikke ligefrem er interesseret i de som beskæftiger sig med at sælge noget. En undtagelse er BNG. Af udenlandske er det vel især LII og Dmoz som nogle måske bruger. Og så linksamlingerne til Wikipedia.
Intute er imidlertid et emnekatalog som er værd at huske også til opgaver fra gymnasieniveau, og især da for de højere læreanstalter. Det bedste er sådan set at kaste sig over nogle af emnerne, i stedet for at søge. Dette engelske emnekatalog er et konglomerat af tidligere emnekataloger, som i erkendelse af det besværlige liv det er at lave et specialiseret emnekatalog for en del år siden blev samlet her.
Til glæde og fornøjelse for dybdeborende forskning og entusiastiske amatører. Nok mest for central- og hovedbiblioteker.

Lav din egen tidslinje

Med Dipity kan du lave din egen tidslinje over et valgfrit emne. Du kan tilføje billeder, video'er og links, og du bestemmer selv, om andre skal have lov til at redigere i din tidslinje.

Jeg forestiller mig, at man kan bruge Dipity til at illustrere en lang række emner, så det hele ikke er så tørt og kedeligt. Det kunne fx være litteraturens udvikling, karenstidens udløb på cd'er indkøbt af dit bibliotek, arrangementer på dit bibliotek, et biblioteks historie osv.

Servicen er ret nem at gå til. Lige nu er jeg mest irriteret over, at hvis man vil slette et billede, skal det erstattes med et andet, eller også skal man slette hele posten - og så lader det til, at man ikke selv har fuld kontrol over bredde og vidde, når man vil sætte en tidslinje ind på sin blog, men jeg synes, at der skal et eksempel med, selv om det ødelægger layout'et her på bloggen. Jeg håber, det er til at leve med.

Biblioteker i Facebook

Facebook er omdiskuteret. Men det kan ikke diskuteres at mange internetbrugere er kommet på Facebook. Hvorfor ikke også biblioteker? Er der kommet nogle danske biblioteker? Jeg prøvede at søge, men kunne ikke finde nogen. Der er til gengæld Dublins Hovedbibliotek. Den er lige åbnet og der er kun 62 fans i skrivende stund. Måske var det en ide til overvejelse. Eller er det blot endnu et sted som MySpace osv. som man skal skrive og vedligeholde?

Kvinder er mere på nettet end mænd

... og der er såmænd flere overraskende facts i den nye årsrapport fra Foreningen af Danske Internet Medier:

• Kvinder bruger i gennemsnit 2 timer mere om måneden på nettet end mænd
• De 15-20 årige og generationen over 60 år bruger ca. lige meget tid på nettet
• 64% af de besøgte sites er danske

Wikipedia på tryk

Et nyt opdateret leksikon med indhold dikteret af Wikipedias brugere vil lande på hylderne i september 2008.

Rygterne om en trykt version af Wikipedia har verseret i flere år, men nu ser det ud til, at det tyske gigant-forlag Bertelsmann vil gøre alvor af sagen. Forlaget vil samle de 50.000 populæreste artikler fra den tyske version af Wikipedia i god gammeldags bogform.

Forlaget håber bl.a. på at gøre anklagerne om, at Internettet udmanøvrerer de traditionelle trykte leksika, til skamme - og samtidig sprede kendskabet til Wikipedia, så endnu flere vil redigere artikler i online-versionen, og dermed øge værkets kvalitet.

Jeg er spændt på at se resultatet, som må blive lidt af en mursten, da det vil blive udgivet som et enkelt bind.

Netlydbog

En håndfuld danske biblioteker tilbyder nu deres lånere ca. 100 hotte titler som lydbøger, direkte til kvit og frit at høre og/eller downloade fra nettet. En nærmere beskrivelse af Netlydbog kan du læse på Internetsøgning.

Mellop

Træt af at din email flyder over med spam fordi du skulle opgive den til et tvivlsomt websted? Så er Mellop måske sagen. Det er et websted hvor du får en emailadresse i de femten minutter som det ofte højest tager at tilmelde sig. Ved at trykke på en grøn knap kan du så se dine emails. I hvert fald indtil den lukker ned igen.
Bagdelen er at den ikke er så god ved blivende tilmeldinger. Her kan du nemlig ofte få brug for at få genopfrisket dit password ved at få sendt det til din email. Men den eksisterer jo ikke længere. Siden har en dansk tekst også. Ifølge hjemmesiden slettes alle data efter 15 minutter.
Tjenesten er god til hvis du har en mistanke om at en side er dubiøs eller at du bare skal bruge den en enkelt gang. At opgive sin emailadresse kan ofte være starten på et sandt bombardement af uvedkommende emails.
Tak til Martin for tippet!

Top 100 web 2.0-applikationer

Webware har på baggrund af en afstemning kåret de 100 bedste web 2.0-applikationer.

Listen er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse og finde nyt guld. Kender du fx ooVoo og Remember The Milk?

Britannica gratis for webloggere?

Ja, det lyder som en drøm. Og det er det måske også. Britannica har annonceret at fx weblogggere kan abonnere gratis på det berømte leksikon. Det har jeg selvfølgelig ikke kunnet stå for. Hvad mange heller ikke har kunnet. Så man bliver advaret om at det kan tage tid. Men du kan jo prøve. De skriver ellers at de fleste ansøgere er blevet godkendt.
Nu venter jeg så i spænding på at få adgang til de 32 binds 65.000 artikler med 44 mio. ord.
Via TechCrunch. Mange biblioteker har gratis fjernadgang, så man kan koble sig på via bibliotekets hjemmeside. For de som ikke har den mulighed, er der altså lys forude.
EDIT 22. april. Træerne vokser så heller ikke ind i himlen. Jeg blev godkendt, og skulle så igennem en registreringsprocedure. Efter mange genvordigheder (bl.a. med bogstavet ø), nåede jeg frem til en Exception Report i et for mig uforståeligt html-sprog. Herefter måtte jeg opgive jeg at lade mig registrere. Men det lykkedes dog senere.

Ytringsfrihed og troværdighed på nettet

Maria Mattus har med "De länkade orden" skrevet en interessant afhandling om ytringsfrihed og troværdighed i relation til Internettet. Bl.a. beskæftiger hun sig med studerendes vurdering af videnskabelig information fundet på nettet, og hun interviewer aktive brugere af Wikipedia for at afdække en af tidens største netfænomeners funktion og dynamik.

Bogindskanning på europæisk

Nogle iagttagere mener at Google Books indskanner omkring 5.000 titler om dagen. Kritikere har travlt med at gøre grin med enkelte morsomme fejl, såsom kaos i siderne, tommelfingre osv. Og for nogle år siden var især franske bogfolk oppe at ringe over at Google Books ville udkonkurrere europæiske sprog med en form for kulturimperialisme. Nuvel. Nu har franskmændene så taget sagen i egen hånd og lanceret Gallica. Et projekt som foreløbig har sat sig det formidable mål at indskanne omkring 60.000 titler! Halløj hvor vi gungrer. Kigger du på forsiden af Gallica, vil du straks se et imponerende emnekatalog der siger spar to til Google Books spartanske og Bibliotek.dk-agtige forside. Så er hermed ikke sagt noget om hvad der sker hvis du klikker (eller prøver at klikke) på de forskellige menuer. Der er vist nok foreløbig op i nærheden af 100 fuldtekstbøger i basen. Nu rykker europæerne....

Brugeranmeldelser mm. i Bibliotek.dk?

Styrelsen for Bibliotek og Medier afholdt den 14. februar 2008 en workshop med emnet Bibliotek.dk og sociale teknologier.

Der er lavet en rapport med diskussioner, beslutninger og oplæg fra workshoppen.

"Styrelsen for Bibliotek og Medier har besluttet at indføre brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk. Brugeranmeldelser og ratings tilknyttes værkniveau i bibliotek.dk med opdeling på overordnede materialetyper (tekst, lyd, levende billeder)......Der er overordnet et krav om hurtig handling og dermed også accept af enkel løsning.

Koordinationsgruppen for netbibliotekerne giver desuden tilskud til et forprojekt om en national løsning i forhold til brugeranmeldelser og ratings, der kan anvendes af alle......."

Udviklingsplanen for Bibliotek.dk
Der satses på at drive udviklingen af Bibliotek.dk i hurtigere takt, fx siges om Udviklingsplanen: "...Modellen er betydeligt mere rammebaseret end den tidligere mere detaljeprægede plan. Der kan løbende stilles forslag til projekter."

Jens Hofman skriver på sin blog, Fremtidens Bibliotek om samme emne:

Oversat til dansk betyder det:
Efter mange diskussioner er styrelsen nu indstillet på at opsamle og anvende brugeranmeldelser og andre brugerskabte data - og det er ikke nødvendigvis DBC der skal drive udviklingen.

Læs nyheden og hent rapporten på Styrelsens hjemmeside

Camp? Hvad er nu det for noget..

En nyskabelse på biblioteksfronten er diverse "Camps" med interessante mennesker om interessante emner

Herning, Århus og Roskilde Biblioteker inviterer til Camp i Århus, d. 24. april kl. 12-20, om Brugerdreven innovation.
"Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit bibliotek? Et indblik i hvad brugerdrevet innovation er, og hvordan man kan arbejde med det på bibliotekerne"

Et af punkterne hedder Five-minute-madness - eksempler fra bibliotekerne:

* Mindspot - Hvordan inddrager man unge? Hovedbiblioteket i Århus
* Slip brugerne løs - Hvilke metoder fungerer bedst? Hovedbiblioteket i Århus
* Cultural Probes - en metode til at forstå brugernes behov. DBC
* Usability - Hvordan inddrager man brugerne i udviklingen af bibliotekets hjemmeside? Silkeborg Bibliotek
* Personas - Hvad kan man egentlig bruge det til? Roskilde Bibliotekerne
* Experimentarium for Børn - Hvordan kan børn blive meddesignere? Hovedbiblioteket i Århus

Følg i øvrigt projektet på bloggen: http://drivkraft.wordpress.com/

Tilmelding på: www.aakb.dk/brugerdrevetinnovation

Sidste tilmeldingsfrist: 11. april

Pris: 600 kr.
Maks pladser: 90
Sted: Hovedbiblioteket i Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C

Simply Google

Fra Librarian in black:
Et tip til at finde Googles tilbud, som man er tilbøjelig til ikke at få brugt, fordi de er for svære at finde på Googles site. Den er opdelt i Sites, Searches og Blogs fra Googleuniverset.
Simply Google

"This site could prove to be a librarian's good friend."

Styr på onlineresurserne

80 online resources for Book Lovers - er en liste, der giver overblik over det meste af det, der kan findes. I er velkomne til at supplere i en kommentar hvis I har et andet yndlingssite, som ikke er nævnt.
Er der nogen der kender til en oversigt over danske bog og litteratursites på nettet?
Det, der slår mig på denne liste er også den mængde af gratis ebøger man kan hente. Fra nr 6 til nr. 42 på listen er alle henvisninger til samlinger af gratis bøger?
Hvad gør vi for at formidle den type i bibliotekerne? Det er jo ikke skidt alt sammen.
Vi har fx OnLibri.dk med en masse tilbud på bøger om diverse emner. De er beriget med annoncer - men ved første øjekast er fx "Klar til Bryllup" såmænd lige så ok at henvise til, som de hjemmesider der findes......
80 online resources for Book Lovers
OnLibri

Eksperterne er tilbage på nettet

Amatørernes æra er ved at være overstået hævder Newsweek artiklen: "Revenge of the Expert". Fx søgemaskinen http://www.mahalo.com/, hvis resultater er kvalitetsvurderede websider anbefalet af "real people". Mahalo betyder tak på hawaiiansk
Knol er en Wikipedia-like Web site med indhold fra"authoritative" kilder, fx om Insomnia skrevet af en autoritet på området fra Stanford's Insomnia and Behavioral Sleep Medicine center.
BigThink.com, er en "YouTube for ideer" med videointerviews af eksperter

"The wisdom of the crowds has peaked," says Calacanis( grundlægger af Mahalo). "Web 3.0 is taking what we've built in Web 2.0—the wisdom of the crowds—and putting an editorial layer on it of truly talented, compensated people to make the product more trusted and refined."
Andre er selvfølgelig uenige, og mener at der altid vil være en naturlig skepsis mod eksperter.
Læs i Newsweek

Endnu en ebogslæser - med potentiale

Readius er en læser, der prøver løse problemet med læsning på en for lille skærm - den kan foldes ud! Polymer Vision(The rollable display company!) er firmaet, der udvikler læseren. Men det er ikke kun en læser, den har også de features som man forventer af sin mobiltelefon: Læse feeds, email, ringe!..

Polymer Vision er en del af Philips.

Se evt også videoen Nokia Morph - tankevækkende!

Polymer vision

Artikel i PC World

Trendy at gå på biblioteket

Urban og Politiken hylder biblioteket som fremtidens mødested. Det er stedet, hvor man søger ro og fordybelse, bliver klog og sender signaler om, at man er ressourcebevidst.

Bogbidder 2.0

Københavns Biblioteker har gennem et stykke tid tilbudt bogbidder på mail, hvor man får tilsendt 1. kapitel af en bog delt op i 5 overskuelige afsnit.

DailyLit er gået skridtet videre og tilbyder hele bøger efter nogenlunde samme koncept. Nogle bøger koster penge, men du kan også finde rigtig mange gratis klassikere fx Shakespeare og Austen - naturligvis på engelsk.

Det er nok urealistisk at forvente, at nogen vil læse en hel bog på den måde. Guardian har regnet ud, at det vil tage 2 år at læse "War and Peace", hvis man læser en bid dagligt. Er man en læsehest, kan man heldigvis også få den næste bid tilsendt lige så snart man har læst den bid, der ligger i indbakken.

IT - og nye samfundsklasser

Politiken skriver om en undersøgelse af danskernes IT-kompetencer:
"En ny opdeling af danskerne i forskellige klasser er ved at opstå i kølvandet af internetudviklingen . På den ene side har vi en kreativ klasse af højtuddannede storforbrugere af internettets mange nye muligheder og på den anden side en gruppe, der nærmest er digitale analfabeter"
Bibliotekernes tilbud om at opgradere borgerne digitalt falder på et tørt sted. Der er ikke fokus på problemet med at samle op på de digitalt svage andre steder.
Læs selv i Pol.
Om samme emne : Selvom Danmark for nylig blev kåret til verdens førende IT-nation, har flere end hver tredje dansker store problemer med at bruge computeren og være netborger. Hvis danskerne blev bedre til computerne, kunne samfundet spare 79 milliarder kroner, vurderer Teknologisk Institut.

Digitale bøger

Google Books, Amazon og andre bogindskanningsinitiativer har rejst spørgsmålet om digitale versioner af trykte bøger får salget af disse til at stige eller falde. Der er intet klart svar på dette endnu. Og svaret vil sandsynligvis også afhænge af hvad type bog det er. Dvs. om der er tale om skøn- eller faglitteratur, hvor gammel bogen er, hvor kendt forfatteren, hvor stort forlaget er og hvor let det er at bruge den digitale verson.
Under alle omstændigheder har forlaget HarperCollins nu gjort et forsøg med at lade en håndfuld elektroniske udgaver være frit tilgængelige. Samtidig kan du også ved at oprette en konto få udvidet adgang til flere.
Men uden at lade dig registrere kan du kigge med på tre bøger, bl.a. Paolo Coelho's The Witch of Portobello. Skulle det være appetitvækker nok til flere, kan du lade dig registrere. Hele projektet omfatter udover de fuldstændige onlineudgaver en række bøger i “Sneak Peek”. Her er det muligt at se 20% af mange af forlagets nye titler.
Paulo Coelho udtaler sin tilfredshed med ordningen. En anden af forfatterne, Neil Gaiman er begyndt at blogge om det (www.neilgaiman.com) og opfordrer læserne til at stemme om hvilken af hans bøger de vil have lagt online. At det har stor interesse fremgår af, at ifølge ham selv har over 26.000 allerede stemt!
link
Harper Collins.
ALA Tech Source.

Der er stadig håb for bogen

Selv om computere og Internet er hverdagskost for mange, foretrækker mange stadig at læse bøger frem for lange tekster på en skærm. En af dem er Therese, der bl.a. lægger vægt på bøgernes kvalitet i forhold til blog-indlæg - og så er der jo også det med nostalgien:

Jeg kan nemlig rigtig godt lide bøger - jeg kan godt li' at have en bogreol med opslagsværker og romaner og jeg kan godt li' at tage en bog med i seng og lade den ryge ud af hånden, når jeg falder i søvn.

Jeg har det for øvrigt på samme måde...

Sikker Internet dag

I dag er Sikker Internet dag og i den forbindelse har Medierådet bl.a. startet en viral oplysningskampagne målrettet unge, der bruger MySpace, FaceBook og lignende tjenester. Den går ud på at finde ud af så meget som muligt om fjolset Hjarnees ud fra motto'et "Du er hvad du uploader på nettet!" Super idé.

Hjemmesideovervejelser..

Silkeborg har arbejdet med ny hjemmeside, bl. a med ønsker om større integration mellem Opac og hjemmeside. Og det har de sikkert gjort rigtig godt og grundigt. Du kan læse om arbejdet i en rapport fra Silkeborg. Man har også arbejdet med brugergrænsefladen Summa, et udviklingsarbejde, der er sket sideløbende med Statsbiblioteket, der har taget Summa i brug.
Gratis for biblioteker - ellers kr. 300,-

Titel, forord og indholdsfortegnelse kan ses som en PDF-fil på adressen
http://www.silkeborg-bibliotek.dk/webredaktion/docs/Strategi-og-procesforloeb-side1-4.pdf

Henv. til
Per Hofman Hansen - Webredaktør og bibliotekar : hofman@silkeborg.bib.dk
Tlf 87 22 19 85

Hvad skal barnet hedde?

I den raserende debat synes navnet "Bibliotek" at være et argument i sig selv for bogromantikerne, der hævder, at det kun er bøger der har legitim adgang til at være på bibliotekerne.

Camilla Sejerøe har gravet et andet navneeksempel frem på bloggen Op og Hop:

Et eksempel: gymnasiet. I det gamle Grækenland er gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og åndelig uddannelse, men hvor dog det legemlige aspekt stod i forgrunden. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= “at træne nøgen”). (Kilde: Wikipedia, samt “Ordbog over det danske sprog”, København 1925).

Så det argument vist slået af banen!!

Vi kan heller ikke hedde bibliotekarer mere , for det er jo ikke det vi er? Eller?
Jeg synes bedre om at fylde mere indhold ind i betegnelserne, så folk ikke tænker "bøger" når de læser/hører om biblioteker/bibliotekarer.

De skal også gerne tænke : "information,(e)bøger, musik, film, formidling, internettet" osv

Så hvordan ændrer vi det - for alvor?

Læs det glimrende indlæg: Den hellige bog. Op og hop

Om lidt er vi borte..

Første "offer" i den tilstundende netbiblioteksdød blev Mimers Brønd. Der spores ingen utilfredshed, men nærmest opbakning til Styrelsens slankning af udbuddet af Netbiblioteker:
Fra Silkeborg skriver man til Styrelsen blandt andet:
"Bibliotekernes mange nettjenester har haft deres værdi som kompetenceudvikling for bibliotekernes personale. De har derimod aldrig opnået så tilstrækkelig publikumsinteresse, at de kunne udvikle sig til effektive formidlingsformer. Der skal derfor luges voldsomt ud i systemet af nettjenester, og de der bliver tilbage skal effektiviseres"
Og det kan man dårligt være uenig i. Eller?
Hvis I linker til http://www.mimers.dk/ - bedes I holde op med det:-)
Men tegningen var/er fantastisk og den er der lidt endnu...

Digitale trænere..

Seth Godin efterlyser "Digital Coaches".
Hans pointe er:
- at brug af IT kan øge produktiviten i enhver virksomhed,
- at mange brugere er små og mellemstore virksomheder, der ikke nødvendigvis har den fornødne ekspertise
- og at de fleste IT-brugere er rigtig dårlige ( totally lame!) til at få nok ud af investeringerne i pc'ere og mobiltelefoner:

"Oh, I didn't know I could do that."
"You mean I don't have to manually type my address book in by hand?"
"There are graphs in Excel?"
"Gmail is free?"

Hertil behøves digitale trænere, som kan vise hvad IT kan, hvordan man skal bruge det og eventuelt også vise hvordan man kan gøre det, man allerede gør - meget bedre.
Desuden er der brug for organisering og strukturering af data...

Mange biblioteker har forsøgt at opfylde en del af det her behov hos brugerne. Brugen af internettet kræver jo at du først kan bruge en pc. Derfor de mange IT introduktionskurser, både til pc og til internettet, som bibliotekerne tilbyder.
Skal vi satse lidt mere af butikken på at uddanne vores brugere?
Gentofte har fx. tilbudt brugerne selvstudiumforløbet 23 ting, samtidig med at de selv kører
det.
A shortage of digital coaches
Lær 23 ting på internettet

Spademanns Leksikon

Der er dem der mener at internettet er noget møg. Det skulle være dementeret med Spademanns leksikon, som er en dansk udgave af Uncyclopedia. Det har længe været kendt at Wikipedia spreder falske information af uduelige amatører. Men på Uncyclopedia kan de endeligt afsløre at Berlinmuren selvsagt ikke blev opført af betonkommunister, men af den romerske kejser Hadrian, hvilket forekommer logisk, da han er kendt for sin tilsvarende mur i England, samt Stonehenge. Det er ligeledes nu fastslået, at det var nordmanden Andreas from Hønefoss' fortjeneste at muren blev revet ned igen. Hvem sagde at internettet er fyldt med møg?

Debatten om bibliotekernes fremtid

Københavns Hovedbiblioteks nye leder har sat fut i den litterære debat, specielt hvad bibliotekernes rolle er hvad angår formidlingen af fysiske materialer kontra 'andre'. Og ifølge e-klumme har de en lignende debat i Sverige.
Debatten har for mig at se afsløret en manglende afklaring i biblioteksverdenen omkring nogle helt fundamentale forhold. To af de traditionelt mest centrale skillelinjer i bibliotekernes rolle går mellem oplevelser (skønlitteratur) og information (faglitteratur), samt forskellen på adgang ("lange bøger over disken") og formidling.
Begge disse grundlæggende søjler i biblioteksvæsnet er blevet udfordret af den digitale virkelighed som specielt de unge er vokset op med.
Hvad angår det første forhold, så havde bibliotekerne nærmest haft en monopolstilling på formidling information, mens vi har skullet konkurrere med biografer, teatre, senere videoudlejningsforretninger og andre på oplevelsesområdet. Tilmed er oplevelsesdelen også blevet kraftigt udvidet med opfindelsen af computerspil. Mange af disse computerspil er inspireret af fantasy, men det modsatte sker også: At bøger er skrevet på baggrund af fantasy-spil. Og der vil ganske givet blive mere af denne vekselvirkning.
Kvaliteten er her afgørende, men efter min opfattelse har mange computerspil mindst lige så store kvaliteter som litteratur, og spørgsmålet det stiller er selvfølgelig om bibliotekerne skal være med til at formidle den slags.
Det andet store spørgsmål er adgangen. Ingen tvivl om at de digitale medier i meget høj grad går uden om bibliotekerne. Hermed overlades formidlingen til andre med nogle andre interesser end bibliotekernes. Det kan være alt fra kommercielle internetbutikker til seriøse formidlere. Ofte opstår internetfællesskaber, helt uden for bibliotekernes regi. Fx i form af mere eller mindre seriøse fora. Dette udfordrer biblioteket som møde- og samlingssted for brugernes udveksling af deres oplevelser.
Hele denne nye virkelighed bliver alt for ofte forplumret af helt generelle diskussioner før eller imod et bestemt medie. Forsimplet til udtalelser som fx at 'internettet er noget lort' og fyldt med fup og fiduser. Endvidere at bibliotekarerne er ude på at fjerne bøgerne fra bibliotekerne. Sådanne ekstreme holdninger fremmer ikke ligefrem debatklimaet. Og bibliotekernes traditionelle varemærke fortaber sig: Den formidable evne til at spotte de seriøse og kvalitetsprægede 'produkter', hvad enten det er oplevelser eller information.
Jeg tror vi alle pt i biblioteksverdenen trænger til en langt grundigere og langt mere nuanceret afklaring omkring disse spørgsmål. Og ikke blot biblioteksverdenen, men også verden generelt. Uanset hvad, så kværner udviklingen videre. Med eller uden bibliotekernes indflydelse.

Er Facebook et CIA-register?

Facebook er rigtig kommet i søgelyset for tiden. Nu er der også spiret en konspirationsteori om, at Facebook i virkeligheden er et register skabt af CIA med den hensigt at lokke folk til at afgive personlige oplysninger ganske frivilligt:

"Hvem kender hvem, hvorfra og hvorfor? Tror de på Gud, kender de nogle muslimer, er de politisk aktive, hvilken musik hører de, hvilke bøger læser de, hvor mødes de, hvilke vaner har de?

I terrorbekæmpelsens hellige navn efterspurgte DARPA altså en række informationer, som millioner af mennesker i dag frivilligt registrerer på Facebook – den digitale poesibog.

Umiddelbart har myndighederne ikke adgang til private netværk som f.eks. Facebook, så på den måde er der ingen ko på isen.Det skulle da lige være, hvis man ansatte en forbryder med speciale i it til at lede dette nye officielle overvågningsprogram Total Information Awareness. (TIA)

Og det gjorde man så ...

(...)

Derfor er det lige meget, om CIA går i seng med Facebook eller ej.

Alt, hvad vi siger og gør i cyberspace, sætter evige spor, og de, der vil have fingrene i informationer om os, skal nok få det.

Som Poindexters firmaslogan siger: »It’s all out there«.

Men vi er stadig selv herre over, hvor meget vi fodrer dyret. "

Læs artiklen på Politiken og døm selv, om der er noget om snakken.

Facebook bidrager til social forskning

Forskere har kastet sig over Facebook, hvor man bl.a. kan sammenligne sin smag i musik og film med sine venner:

"We're harvesting information from Facebook. We have all the information on an entire class of students. We are gathering that data and transforming it into a dataset that can be easily used for all kinds of analysis" said Andreas Wimmer, professor of Sociology at UCLA.

Læs mere hos BBC: Researchers plunder social networks.

Forbyd brugen af Google og Wikipedia?

Ifølge en engelsk onlineavis, The Argus, har en universitetslærer forbudt sine studerende at bruge Google og Wikipedia. Det drejer sig om professor Tara Brabazon, fra University of Brighton. Hun er specialist i mediestudier. Hendes begrundelse er at

"The education world has pursued new technology with an almost evangelical zeal and it is time to take a step back and give proper consideration of how we use it. Too many students don't use their own brains enough. We need to bring back the important values of research and analysis ... People have to pay to come to university now and what they are paying for is the knowledge, experience and guidance of people like myself. There is a school of thinking that it should be about them directing their own learning but I think giving guidance is crucial. I ban my students from using Google, Wikipedia and other websites like that. I give them a reading list to work from and expect them to cite a good number of them in any work they produce ... I want students to sit down and read. It's not the same when you read it online. I want them to experience the pages and the print as much as the digitisation and the pixels. Both are fine but I want them to have both, not one or the other, not a cheap solution."

Hun mener endvidere at tusindvis af studerende laver middelmådigt arbejde ved at bruge materiale fundet via søgemaskiner. Og hun beskylder bibliotekerne for at bidrage til problemet.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på den diskussion som var i gymnasiet i 1970'erne hvor matematiklærere nægtede elever at bruge regnemaskiner, og i stedet påtvang dem regnestok. Det er chokerende at en universitetslærer ikke sætter sine studerende ind i kildekritik. Det virker som om hun anser trykte medier for at være mere troværdige og seriøse end onlinematerialer. Det er efterhånden være en gennemhullet myte. Det kan enhver lektør vist skrive under på. Og bibliotekarer kan nikke genkendende til litteraturlister lavet af universitetslærere til at fremme salget af egne kompendier og materialer.

Detbat om bibliotekerne

Danmarks Biblioteksforening har samlet en del af debatten i medierne om Bibliotekernes rolle:
Debat om fremtidens bibliotekstilbud
På DR.dk kører debatten
Hvordan bruger du dit bibliotek